Vores tilgang til råvarer og mad

Cibuz Madstudie er en lille, lokal forankret og familiedrevet virksomhed, hvor vi laver smagfuld mad fra bunden af friske råvarer, der tager afsæt i årstiden. Vi sætter lokale leverandører, dyrevelfærd og mindsket madspild i højsædet, da vi mener, det er et fælles ansvar at løfte. Det er med til at sikre, at vores råvarer er af høj kvalitet til fornuftige priser, at dyrene har haft det godt, og at udgifterne i forbindelse med hvert måltid er minimeret. Vi kan derfor hver dag tilbyde lækre, hjemmelavede måltider til overkommelige priser for alle.

Vores tilgang til madlavning betyder også, at vi selv fremstiller, og tilbereder så mange produkter og ingredienser af vores måltider som muligt, fra bunden. Vi sylter selv vores surtprodukter, laver vores egne marmelader og syltetøj, rører vores egen mayonnaise, remoulade og dressinger, laver vores egne saucer og bager vores egne brød og kager, osv. Vi har også vores eget røgeri, og samarbejder med en lokal slagter omkring diverse kødvarer og -specialiteter. Det sikrer en autentisk madoplevelse, hvor vi kender hele rejsen fra jord til bord.

Du er altid velkommen til at spørge omkring historien og fremstillingen af vores varer i butikken.

Vi laver mad til hverdag og fest

Vi tilbyder en ekstra hånd i en travl hverdag. Lad os stå for maden, så I kan fokusere på samværet. Vi laver sund og næringsrig hverdagsmad til morgen, middag og aften, og festmad til alle typer begivenheder. Det betyder med andre ord ikke noget, hvor mange I er eller i hvilken anledning, vi skal nok sørge for et lækkert måltid. Der kan frit sammensættes en menu fra vores store udvalg, der varierer dagligt. I kan endda have indflydelse på, hvilken mad vi serverer fra uge til uge, hvis I henvender jer i butikken med et godt forslag.

Det sikrer et let, hurtigt og lækkert måltid uden at gå på kompromis med kvalitet og friskhed.

“I kan altid spørge os om allegener”

Grøntsagskurv

Mad til Højtiderne

Til højtiderne tilbyder vi både traditionelle og moderne madoplevelser, der passer til jeres ønsker og behov. Ligegyldigt, om I vil udfordres med nye og anderledes løsninger med et tvist, eller have det som det altid har været.

Festmad

Vi sørger for maden til hvilken som helst festlig anledning, om den er stor eller lille. Kom forbi vores hyggelige, lille butik, så tager vi en snak om mulighederne, eller lad dig inspirere her på siden. Vi kan helt sikkert hjælpe med at lave præcis det måltid, du ønsker at servere for dine gæster.

Firmamad og Frokostordninger

Ønsker I en frokostordning, eller madordning til særlige dage og begivenheder, udarbejder vi gerne et tilbud til jer. Vi laver også mad til møder, konferencer eller receptioner. Vi tilpasser både menu og andre ønsker efter jeres behov, hvilket giver jer mulighed for at fokusere på samvær og arbejde.

pålægsfad

Værts- og værtinde gaveidéer

Vært og værtindegaver sammensat af vores varierende udvalg af non-food produkter og husets egne specialiteter, samt lækkerier fra vores samarbejdspartnere inden for chokolade, øl, vin, snaps, osv.

Vi udsteder selvfølgelig også gavekort eller udsteder firmagaver til receptioner, mærkedage eller personalejulegaver.

Spørg om mere information i butikken.

smørrebrød

Buffet

Vi sammensætter gerne en buffet efter dine ønsker, og er selvfølgelig behjælpelig med idéer. Vi kan lave alt, hvad hjertet begærer, hvad enten det skal være moderne mad med et tvist eller traditionel ‘mormor’ mad.

Brunch

Vi står klar til at kræse omkring dig og dine gæster med en række lækre specialiteter, såvel hjemmelavede, som fra vores samarbejdspartnere. Derfor, kan vi i samarbejde altid tilbyde dine gæster en lækker brunch til enhver lejlighed.